Jeps... Flytter til Østerbro i starten af marts med den bedre halvdel (stress!). Det vil sige, at min tid her på kollegiet på Amager er ved at være slut, og at jeg nu skal til at begynde et nyt kapitel i mit liv. Spændende, men skisme da også skræmmende! Nu skal jeg jo for alvor til at være voksen. Det føler jeg hvert fald. Og så lige Østerbro. Uha. - farligt fornemt. Men er nu glad for at søde svigerfar, ville spendere en mindre lottopulje på os, så vi kunne få et sted at bo. - Ja, lejeboliger hænger jo ikke just på træerne her i hovedstaden! Har bestemt mig for at begynde at pakke de mindst nødvendige ting ned allerede fra næste uge af, da jeg ikke gider stå med det hele i slutningen af februar, og ende med en mega omgang stress!! Men jeg glæder mig! Det bliver herligt at få sit helt eget, som man kan gøre med, som man har lyst til. Og mere plads!! MEGET mere plads!
Det her betyder jo så også, at jeg derfor skal ud at købe nye møbler! Jubiiiiiiiiii... Er der noget jeg elsker, er det at shoppe møbler... - OG NIPSTING!!! Nipsting <3 Jeg er fan af at blande gamle sjove loppefund, med nye ting, og jeg har allerede fundet den første ting frem fra gemmerne hos mine forældre. En gyngestol, som skal males sort, så vi kan lave en hygge/læsekrog. Jeg tror nok det skal blive rigtig godt.
Jeg går og tumler med en masse ideer i hovedet, men er sikker på, at det bliver nemmere at finde ud af, når vi først står med nøglerne i hånden og rent visuelt kan forestille os, hvordan tingene skal stå. :)
Jo, jo, der sker meget i mit liv lige for tiden. Både godt og skidt.
Nu vil jeg pleje min hals med masser af kvædethe. Mmmmh :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar