Idag valgte jeg at bruge dagen i solen, læse og lave absolut ingenting. Det er nok den eneste fordel der er ved at have fået konstateret stress; masser af lys og frisk luft, for at få det bedre!
Ud over det, er det ikke noget at råbe hurra for. Slet ikke når det ender ud i, at jeg er nødsaget til at gå 3. semester om. Det har sgu ikke været helt nemt for mig at acceptere, men har efterhånden vænnet mig til det. Aner faktisk ikke hvorfor jeg vælger at sidde og skrive det her, et sted hvor det er til offentlig skue, men er træt af at stress og de følger det har, er sådan et kæmpe tabu i vores samfund. Ja, jeg er brudt sammen, ja, jeg er lige til hundene og JA, jeg har mega svært ved at overskue min hverdag. Men det ændrer altså ikke på, at jeg er et menneske lige så normalt som alle andre. Jeg har bare nogle problemer, som faktisk rammer over 10% af alle danskere i svær grad. Jeg forsøger at komme ovenpå, og er så heldig at have en familie og en ualmindeligt dejlig kæreste, som støtter mig, og hjælper mig rigtig godt på vej. Jeg vælger ikke at se det her som et nederlag, men en mulighed for at komme ud på den anden side stærkere. Jeg håber inderligt, at jeg er ovenpå hurtigst muligt, og at årstiden kan hjælpe mig på vej. - for det er ikke sjovt at føle sig småtrist og træt konstant... Men hvem synes også det er sjovt? Doh.
Anyways... Jeg vil egentlig bare sige, at jeg ikke er flov over det, der er ingen grund til at være flov over det, og det er et emne, som der bør blive fokuseret mere på. Del gerne dette med jeres venner, kæreste, mor, far, søster, bror, onkel, som har været i samme situation. Det hjælper at vide man ikke er alene.
